From Datatilsynet with love

For tiden kører CSC-hackersagen ved Frederiksberg Ret, og meget af sagen handler om det centrale personregister, CPR. Generelt har CPR-numre fået en del opmærksomhed i medierne det seneste års tid. Jeg hopper lige med på bølgen.

Sidste efterår behandlede Københavns Byret PET’s sag mod undertegnede og seks andre, der var sigtet for bl.a. hacking. I den forbindelse fokuserede anklager Maria Cingari, der også fører CSC-sagen, meget på, at vi var i besiddelse af en række cpr-numre, der tilhørte personer fra det nazistiske miljø. Hendes linie i retten var, at eftersom cpr-numre er ‘hemmelige’, så kunne vi ikke været kommet retmæssigt til dem. De måtte derfor være fremskaffet ved hacking.

I retten forklarede jeg, at hun tog fejl. At vi løbende har fået cpr-numrene udleveret fra et utal af myndigheder.

Det sjoveste eksempel først: et kendt medlem af White Pride klager til Datatilsynet over, at vi på redox.dk har omtalt hans nazistiske aktiviteter. Datatilsynet videresender hans klage til os. De undlader at sløre hans cpr-nummer. Datatilsynet, af alle myndigheder. Svært ikke at trække på smilebåndet. From Datatilsynet with love.

Så kunne vi nævne alle de domsbøger og anklageskrifter, vi har fået aktindsigt i, hvor enten retten eller anklagemyndigheden har undladt at censurere cpr-numre. Jeg kunne også nævne, at Statsadvokaten selv udleverede mit cpr-nummer til mine medtiltalte i sagen, da de påførte mit cpr-nummer på alle stævninger før sagen.

Eller hvad med de gange, hvor vi har fået aktindsigt i dokumenter hos – ja sgu! – Københavns Politi, hvor Cingari selv er anklager, og dér har kunnet læse side op og side ned med cpr-numre på kendte højreradikale?

Hvor vil jeg hen med den cpr-snak? Jo, såmænd bare konstatere, at cpr-numre flyder rundt overalt, som linksne øverst også dokumenterer. At anklagemyndigheden forsøger at gøre besiddelse af cpr-numre til bevis for hacking i sig selv, som det var tilfældet i vores sag, bliver urkomisk, når man ser på hvordan stort set ingen myndigheder i retssystemet har styr på at holde cpr-numre hemmelige. Tydeligvis heller ikke CSC.

PS: CPR-numrene har i øvrigt ingen journalistisk værdi i sig selv, så vi har aldrig gjort en systematisk indsats for at indsamle dem.

I øvrigt: Vi er et hold raske unge mennesker fra Redox og omegn, der har en regning på 112.500,- kroner for sagsomkostninger efter retssagen. Vil du give et lille bidrag? Vi modtager alle støttebeløb på reg: 4280 konto: 4280629561 – og takker meget for opbakningen.

Danskerna: myten og løgnene

“Vi har underrättelse på att det kommer ett stort antal autonoma krafter från Danmark. Det handlar om riktiga streetfighters med stort våldskapital. Polisinsatsen är väl rustad för detta. Vi är beredda på mycket våld och kommer därför vara snabbare på att ingripa när något händer.”

Sådan er en anonym politikilde citeret i Dagens Nyheter fredag den 29. august. Det var startskuddet til en massiv politiindsats mod 50-60 danske antifascister i Stockholm denne weekend. Mere om det om lidt.

Jeg var på min første bustur til Stockholm i 2003, da 150 antifascister kørte i bus fra Danmark for at deltage i protesterne mod Nordens største nazimarch siden Anden Verdenskrig. Det år marcherede mere end 2000 nazister i forstaden Salem syd for Stockholm.

Siden EU-topmødet i Göteborg i 2001 har danske antifascister været på cirka ti busture til Stockholm i forbindelse med antifascistiske demonstrationer. Der har været ture til Salem i årene 2002-2008, ‘det falske Salem’ i 2011, English Defence Leagues demonstration i august 2012 og nu så altså Svenskarnas Partis demonstration lørdag den 30. august 2014.

På turene har mellem 50 og 150 aktivister været afsted. Et forsigtigt bud er således, at turene efter Göteborg har i alt har sendt ihvertfald 1.000 danske antifascister afsted (det reelle tal er nok nærmere 1.100-1.300).

På de 13 år, der er gået, er der, så vidt jeg har kunnet finde ud af, ingen danske aktivister, der er dømt for nogle forbrydelser i forbindelse med demonstrationerne. En ven har fået en parkeringsbøde, men ellers har politiet ‘kun’ budt på vilkårlige bortkørsler, hvor antifascister er blevet kørt 5-10-15 km. væk af politiet og sat af på tilfældige, utilgængelige steder, anholdelser uden sigtelser, langvarige tilbageholdelser på gaden (inkl. visitation, fotografering og identifikation) samt knippelsuppe uddelt med rund hånd. Jeg har fundet en enkelt sag fra 2012, hvor en dansk aktivist blev sigtet for ‘våldsam motstånd‘, men så vidt jeg ved er sagen aldrig kommet for retten.

Trods de danske aktivisters i denne sammenhæng clean sheet, så pisker politiet en stemning op, og de holdt løftet lørdag: de satte hårdt ind.

Fra morgenstunden stormede 50 betjente kulturhuset Cyklopen, hvor de danske antifascister spiste morgenmad. De forsøgte på dramatisk vis at sparke døren ind (den åbnede dog udad), ligesom de var ret truende. Alle aktivister blev slæbt udenfor, visiteret, filmet og id-tjekket. Herefter ransagede politiet Cyklopen.

Hvad blev så dagens fund? Jo, hvis man skal tro politiets udtalelser i medierne, så blev det til “midler til planlagte overfald”, nemlig en kniv, kort (over Stockholm) samt halsklude. Kniven tilhørte dog ikke nogle af aktivisterne, men derimod Cyklopen – der råder over et stort køkken, hvor der netop var lavet morgenmad til danskerne. Kortene skulle bruges til – surprise – at finde vej (hvilket pt. ikke er en forbrydelse i Sverige) samt nogle halsklude. Nu er det sådan, at maskeringsforbuddet i Sverige ikke er lige så stramt som i Danmark, hvilket betyder, at maskering faktisk ikke er forbudt i alle demonstrationssammenhænge. At aktivister har halsklude med handler ikke om at lave ballade, men om risikoen for at havne på billede i nazisternes registre. At blive udpeget som antifascist har tidligere kostet folk livet i Sverige. Uanset hvor meget svensk politi prøver at puste fundene op, så er der ikke noget at komme efter. Cyklopen vil i øvrigt klage over razziaen.

Efter politiets cirkus på Cyklopen tog danskergruppen ind til det centrale Stockholm og gik fra Sergels Torg mod Kungsträdgården. På Hamngatan bliver gruppen stoppet af en gruppe betjente, der voldsomt skubber aktivisterne op ad muren, selvom ingen gør modstand. De gelejder de danske aktivister rundt om hjørnet til Norrlandsgatan, hvor alle igen visiteres, registreres og identificeres. Så får danskerne lov til at gå ind i demonstrationen, hvor de modtages med klapsalver.

Hvorend grupper og individer fra danskergruppen går har de 30-40 udkommanderede civilbetjente fra Kilo-enheden øjne på dem og følger dem som skygger.

En times tid senere går politiet igen hårdt til danskerne. Da cirka 25 danskere går af Jakobsgatan for at råbe af nazisterne fra krydset ved Regeringsgatan stormer 10-12 civilbetjente og fire transitter fyldt med kampklædte betjente frem mod dem. Enkelte når at løbe væk, men cirka tyve klaskes brutalt op af muren og ned på jorden, hvor de anholdes for at løslades ud på aftenen. Så vidt jeg kan forstå er de sigtet for at have maskeret sig. Jeg så hændelsen finde sted og kan med sikkerhed sige, at langt fra alle de anholdte var maskerede.

Så gik hændelserne ellers sin gang og nazierne skred hjem, og så troede vi også, at vi skulle hjem. Politiet havde dog andre planer. En gruppe på 10 danskere gik på Södermalm på vej ud for at spise aftensmad, da de bliver passet op af politiet, der igen-igen tilbageholder, registrerer og filmer dem. De bliver kørt ud til en havnekaj, hvor de individuelt – afsides fra resten af gruppen – udsættes for trusler. En af aktivisterne fortæller, at en betjent på engelsk spurgte: “Are you looking for trouble? Well, I am trouble”, ligesom betjentene gjorde det klart, at hvis danskerne blev set i Stockholm igen denne aften “kunne de slet ikke forestille sig, hvad der ville ske”. Efter trusler og chikane blev de sluppet fri med besked om at gå fra stedet en og en.

I skrivende stund er alle danskere løsladt og på vej hjem. Stadig uden domme – stadig uden forståelse for det svenske politi.

(NB: Blogposten er skrevet sent lørdag aften den 30. august, alle fejl skyldes at det har været en lang dag.)

Update 31. august 11.30: Sagen mod aktivisten, der var mistænkt for ‘våldsamt motstånd’ i august 2012, blev frafaldet. Det har aktivisten netop selv fortalt mig. Således står vi tilbage med en parkeringsbøde, der i øvrigt var i Malmö og ikke Stockholm..